top of page

Terapi mod Angst i Ølstykke nær Frederiksværk

Her kan du læse lidt om, hvordan jeg tilgår terapi for angst. Der er aldrig to ens terapiforløb, vi er forskellige og har forskellige behov. Det har jeg stor respekt for, og derfor er terapi hos mig altid tilpasset til dine særlige behov.

Terapi mod angst i Ølstykke

Find ro, tryghed og styrke med individuel terapi hos Heidi Struve

Angst kan føles som at miste kontrollen over sit liv. Det kan fylde hele dagen med uro, bekymringer, tankemylder og en følelse af ikke at kunne slappe af – hverken i krop eller sind. Måske genkender du følelsen af at være “på vagt” hele tiden, uden at vide præcis hvorfor.

Hos mig får du et trygt rum, hvor vi sammen undersøger, hvad der ligger bag angsten – og vigtigst af alt: hvordan du kan lære at leve et liv uden den.

Hvad er angst?

Angst er en naturlig reaktion i kroppen, når vi oplever fare. Men for nogle sætter angsten sig fast og opstår, selv når der ikke er nogen reel trussel. Det kan være generel angst, social angst, panikangst eller angst bundet til bestemte situationer eller tanker. Uanset hvilken form, handler det ikke om at "tage sig sammen", men om at få den rette hjælp.

Angst findes i mange former

Angst kommer i mange forklædninger, og det er ikke altid, man selv forbinder sine udfordringer med angst. Her er nogle af de mest almindelige former, jeg hjælper klienter med:

 

 

Angst for at miste

Frygten for at miste sine nærmeste kan skabe en konstant uro og bekymring, som overskygger alt andet.

Angst for at køre bil

Mange oplever pludselig angst bag rattet – ofte uden at forstå hvorfor. Det kan give følelsen af at være fanget og begrænset i sin hverdag.

Angst i parforhold

Utryghed, jalousi eller overbekymring kan gøre det svært at være nærværende og tryg i relationen.

Angst for at fremlægge

Præstationsangst og sceneskræk kan hæmme både arbejdsliv og selvtillid – selv ved små opgaver.

Angst for sex

Seksualitet og intimitet kan være forbundet med skam, utryghed eller gamle oplevelser, der spænder ben for nydelse og nærhed.

Angst for mad

Kontrol, frygt for vægt, kvalme eller tankemylder omkring mad kan fylde så meget, at det påvirker hele livet.

Uanset hvordan angsten viser sig, er der hjælp at hente. Du behøver ikke forstå “hvorfor” før du kommer – vi finder ud af det sammen.

Sådan arbejder jeg med angst

Jeg arbejder helhedsorienteret med både krop og sind. Når du kommer til mig, møder jeg dig med nærvær, empati og en stor faglig værktøjskasse. Jeg er psykoterapeut, stressterapeut, yogainstruktør og har mange års erfaring med at hjælpe mennesker med angst – både i individuelle forløb og i grupper.

Vi vil sammen arbejde med:

  • At forstå, hvad der udløser din angst

  • At skabe tryghed i kroppen gennem åndedræt, nærvær og evt. lette kropsøvelser

  • At udfordre tankemønstre og bekymringer, der holder angsten fast

  • At skabe konkrete strategier, du kan bruge i din hverdag

  • At genopbygge tilliden til dig selv og livet

Jeg hjælper dig med at finde tilbage til fodfæstet – og til den du er, når angsten ikke længere styrer dig.

Et terapiforløb hos mig

  • Første samtale: Vi taler om din situation, og hvad du gerne vil opnå

  • Individuelt tilpasset forløb: Du får værktøjer og støtte, der passer til netop dig

  • Online eller fysisk fremmøde i trygge omgivelser

  • Forankring i hverdagen: Vi arbejder ikke kun i terapien – men med måder, du kan leve mere frit i din dagligdag

Du er ikke alene

Jeg ved, hvordan det føles, når livet vælter – jeg har selv stået der. Derfor ved jeg også, at det er muligt at komme styrket igennem det. Angst er ikke noget, du skal leve med – det er noget, du kan arbejde dig fri af.

Det siger klienterne

Jeanette 46 - Skolelærer

Var det ikke for dig, var jeg aldrig kommet tilbage på arbejde.

Jeg havde aldrig været i terapi før, og jeg var også skeptisk, men det blev gjort til skamme i løbet af vores første møde.

Jeg følte mig omgående tryg hos dig i dine hjemlige omgivelser, og ved din rummelige, hyggelige og humoristiske personlighed.

Af hjertet TAK 🙏

Jeg anbefaler dig til alle.

bottom of page