Er du en af dem, der har et imaginært strygejern, som du glatter ud med, når du oplever, at stemningen kommer lidt på afveje, atmosfæren bliver trykket, og nogen potentielt kan blive såret?
I sociale kontekster, både i familien, med vennerne og sammen med kollegaerne, er dine ører sensitive overfor de mindste mislyde. Du opfanger omgående bismag af surt eller bittert og mærker, med hele din krop, de bittesmå fornemmelser af andres mismod, usikkerhed og ubehag i situationen.
Ejer du ”strygejernet, går du i alarmberedskab, og reagerer omgående, for at undgå at socialt samvær udvikler sig i retning mod en, for dig at se, ubehagelig atmosfære. Du og din værktøjskasse udfoldes. ”Strygejernets” mange muligheder for udglatning, udfoldes omgående - som den smarteste schweizerkniv med små smarte værktøjer som sugarcoating, emneskifte, afbrydelser, spørge ind til noget, rette fokus mod noget i omgivelserne, bede den udsatte, eller de der skaber uro om at hjælpe dig, fjerne fokus ved at gøre noget sjovt eller klodset osv.
Du har utallige strategier for at afbryde, dreje af fra, eller slet og ret eliminere den dårlige stemning – og helst før nogen andre opdager, at det var tæt på, at den dårlige stemning brød ud. Du vil kaste hvad som helst efter at opretholde den gode stemning, og bringer gerne dig selv i spil, eller udsætter dig selv for at blive midtpunkt for, hvad som helst. Du føler, og oplever, at ansvaret for den gode stemning er din.
Det er usundt
I mit arbejde med mennesker oplever jeg mange versioner af og årsager til, at ”strygejernet” er blevet et værktøj og en strategi, ejeren pr. automatik anvender. Fælles for dem er, at det har taget overhånd, at det altid dræner ejeren, og måske er de ikke er helt bevidste om, at det er det, der er årsagen. De oplever nervøsitet, uro og manglende lyst til at deltage i socialt samvær - både de helt små sammenkomster og hverdags samværssituationer som fx aftensmad, parmiddage men også de helt store arrangementer og fester. Det starter måske med, at de ikke længere ser frem til samværet, frygter det måske lidt, og glæder sig til at det, forhåbentlig snart, er vel overstået. Efterhånden kan det udvikle sig til, en undgåelsesadfærd, hvor de finder på årsager til, at de helt eller delvist kan snige sig uden om socialt samvær. Det er usundt! Og er det kommet så langt, har man brug for hjælp, og psykoterapi vil være et godt bud.
Du skal dele ansvaret med de andre
Er man fx fem voksne i et selskab, har man hver især en femtedel ansvar for stemningen. Jamen så er alt godt, hvis vi blot hver især, sørger for at holde vores sti ren, og andre også gør det samme. Men sådan fungerer det ikke.
Vi har forskellige grænser for, hvornår vi oplever, at stemninger bliver ubehagelige, og hvor meget vi tror, andre, kan tåle, at stemningen ikke er udtalt positiv. Det har selvfølgelig en betydning for, hvordan og hvornår man oplever, at der er stemningsskift, og hvor langt man tillader, at stemninger går ud ad en negativ tangent, og om man kan tåle en mere kritisk og måske også højrøstet stemning. Det betyder, at vi i selskab med fem forskellige mennesker kan være i selskab med fem forskellige grænser for, og tolerance af, hvornår stemninger er positive eller negative.
Men hvis vi alle har en femtedel ansvar for stemningen i selskabet, hvad kan du så gøre, for at du ikke igen og igen er på overarbejde, når du befinder dig i sociale kontekster? Det er nemlig en utroligt anstrengende, stressende og udmattende opgave, du har givet dig selv – og ofte også en opgave du ikke kan komme i mål med. Du må erkende, at selvom du har dit fine ”strygejern”, kan du ikke styre, hvad andre gør, siger og synes eller beskytte dem, der bliver påvirket.
Du skal holde op med at tage hele ansvaret for stemningen på dig. Du skal tillade, og give plads til, at de andre også får mulighed for at tage deres del af ansvaret. Og dem du evt. beskytter, skal lære at stå op for sig selv. Du skal altså til en vis grad lade stå til og give både tid og plads til, at de andre opdager, hvor stemningen bevæger sig hen. Og det kræver tid og plads, for de oplever og registrer det ikke lige så hurtigt som du, eller de har en anden tolerance, og synes, det er i orden, langt længere end du synes. Måske vil det også betyde, at stemningen når at blive ødelagt.
Det kræver personlig overvindelse, hvis man som du, har været vant til at forsøge at styre stemningen, og ofte også er lykkedes ret godt med det. Det kræver, at du oparbejder modstandsdygtighed og robusthed overfor, og kan tåle at være i, dels at stemningen ikke er udbredt positiv og, at nogen måske bliver såret.
Dit ansvar
Du har selvfølgelig stadig ansvaret for din femtedel, og skal ikke bare lade stå til, men det er langt mindre ansvar, end du er vant til. Så du vil sikkert føle, at du lader stå til. Derfor skal du læne dig tilbage og lade det der sker ske, uden du blander dig. Hvis det er meget svært, kan du forestille dig, at selskabet er et teaterstykke, som du er tilskuer til – du er ikke længere instruktør og orkestrerer ikke forestillingen. Du læner dig tilbage i sædet, tager et par dybe indåndinger, og giver slip. Øv dig i selskaber og kontekster, hvor det ikke har stor betydning for dig, eller dem du måske plejer at beskytte. For der er ingen tvivl om, at du har udviklet ”strygejernets” mange værktøjer, fordi du har et godt hjerte, og du vil alle, inklusiv dig selv, det bedste. Det har sikkert været nødvendigt engang, og har hjulpet dig, og andre, mange gange, men det har taget overhånd, og har haft sin tid.
Når du trækker schweizerkniven så hurtigt, har de andre i selskabet ikke brug for at oppe sig og tage deres del af ansvaret, det klarer du. De er måske ovenikøbet vant til, at du træder i karakter og glatter ud. Når jeg taler med mine klienter om ”strygejernet”, siger mange: ”Jamen nu jeg ser det på den måde, kan jeg godt genkende, at folk kigger forventningsfulde eller ligefrem bebrejdende på mig, hvis jeg ikke har grebet ind eller sørget for at undvige, at den dårlige stemning udvikler sig”. Hvis det er tilfældet, vil du, når du skifter dit ”strygejern” ud med ”teaterforestillingen”, opleve, at de vil forsøge at få dig til at anvende ”strygejernet”. Her skal du holde fast og fortsætte med at se ”forestillingen”. De gør det ikke for at gøre dig ondt, de gør det fordi, det er det, de er trygge ved, og derfor gerne ser ske, som det plejer. Du plejer jo at redde dem, uden de selv skal tage ansvar, og det er netop det, der skal høre op.
Så hjælp dig selv, og alle omkring dig
Del ansvaret for den gode stemning med de andre. Øv dig i det små i situationer, hvor du ikke har noget på spil. Oplev at du ikke behøver at være ansvarlig for stemningen alene. Vær så modig og lad din nye strategi udvikle sig til der, hvor der er noget på spil. Giv dem du evt. beskytter mulighed for at opbygge robusthed og tage vare på sig selv. Bliv tryg i det, giv slip og forsøg at nyde ”forestillingen”. Er det svært at komme i gang med så søg hjælp måske hos mig eller en af mine kollegaer. Når du første gang mærker, hvordan det letter dig at gå i den retning, er det det hele værd. Du kan være dig selv på en autentisk, nærværende og afslappet måde i socialt samvær - fri for at være på vagt. Det er jeg sikker på at du selv og dine omgivelser, vil blive glade for, når I først har vænnet jer til dit nye og roligere sociale jeg.
Comments