Nu hænger du på den IGEN!
Alle dine gode intentioner om at næste gang siger du fra, de fine formuleringer, du har forberedt igen og igen, for ikke at tale om det enorme arbejde du gør, hver gang du ikke får sagt fra, for at finde, opretholde og retfærdiggøre dine indre følelser af, at det faktisk er helt OK at sige fra. Forsvinder som dug fra solen.
Du fortæller igen dig selv;
at du ikke kan, og ikke vil sige ja. At du lige som alle andre har ret til at sige fra.
Men når du står der ansigt til ansigt med chefen, kollegaen, kæresten, veninden, barnet og ja hvem som helst, med alle dine gode intentioner om at sige fra, kommer det bare ikke ud af dig i situationen. Du har ”sige fra”-ordene lige på tungen, i maven og i tankerne, men de ord der kommer ud, er nogle andre. Du hører dig selv sige: ”Ja naturligvis, selvfølgelig, det kan jeg sagens, jeg skal nok, vi er her for at hjælpe hinanden” osv. osv. i et pinagtigt højt toneleje, samtidig med at du har svært ved at holde øjenkontakten, og blot ønsker, at den her situation skal forsvinde.
Og ja, nu kan du så ærgre dig over, at du IGEN hænger på den!
Du har lovet noget, som du bare ikke har lyst, tid, energi eller evner til. Det står ikke i din jobbeskrivelse og du føler dig udnyttet, dine grænser er overskredet. Du må trække dig selv igennem det igen, samtidig med at du undrer dig over, hvorfor de ikke selv kan se det? Men det kan de ikke. De oplever en sød, venlig og altid hjælpsom kollega, ven, mand, kæreste, mor, bror osv., som altid siger ja. Og opgaverne har det med at flyde derhen, hvor de bliver løst.
Derfor skal du sige til – og ikke fra
Du har prøvet at sige fra mange gange, måske på samme måde igen og igen, men det virker ikke for dig. Så nu er det tid til at prøve noget andet. Jeg synes, du skal overveje om du i stedet for at sige fra, nu skal sige til.
Det er en push pull effekt. Siger du fra, skubber du det, du siger fra overfor væk, så der intet er. Det kan være godt og nødvendigt. Men siger du til, trækker du det, du gerne vil have i dit liv til dig, og efterlader eller kommer slet ikke i kontakt med det, du ikke ønsker dig i livet.
Det er ikke naturligt for os at sige fra og skubbe mennesker væk fra os. Vi er flokdyr og har brug for flokken, til at føle samhørighed med den og have en plads i den. Og når vi siger fra, melder vi os faktisk lidt ud af flokken, skubber den væk, og ekskluderer os selv.
Når vennen spørger om, vi skal ses, når svigermor byder på kaffe, når børnebørnene skal passes, melder du dig lidt ud, hvis du siger nej – og det ved du godt, i alle tilfælde med din underbevidsthed. For du bliver bange for, at de ikke kan lide dig, bliver skuffede over dig, og ikke vil spørge dig igen en anden gang, hvis du siger nej. Og du har ret, det kan meget vel være, at de ikke spørger en anden gang, hvis de føler sig afviste.
Det samme gælder på arbejdspladsen. Du er bange for at sig nej og måske med rette. Hvis chefen eller kollegaerne ikke synes, du er en god medarbejder og kollega, kan det være, at du bliver udstødt af flokken – i yderste konsekvens fyret
Derfor skal du forsøge dig med at sige til, i stedet for at sige fra.
Sådan siger du til
Det er simpelt – du siger det du gerne vil, frem for at sige ja, til det du ikke vil.
Det er total win-win. Du ”risikerer” ovenikøbet at få det, som du gerne vil have det, når du siger til. Du giver i alle tilfælde dig selv muligheden for at få det, du gerne vil have. Samtidig får andre mulighed for at give dig det, du vil have, når de nu ved, hvad det er, du vil. Og ikke mindst melder du dig ind og ikke ud af flokken.
Så når din ven fx spørger, om I skal tage på Bakken, og du bare ikke orker Bakken - skal du ikke bare sige ja, som du plejer, eller forsøge at sige nej, som du alligevel ikke formår.
Du skal byde ind med det du gerne vil - sige til. Vil du fx gerne være sammen med din ven, så sig det, som det er. Du vil gerne være sammen, men du orker ikke Bakken, men du vil gerne gå en tur i dyrehaven sammen, spille discgolf eller noget andet. På den måde afviser du ikke din ven, du giver dig selv muligheden for at få det, som du ønsker dig, og du melder dig ind i flokken. Win-win!
Samtidig er du tydelig, du giver af dig selv til din ven og jeres venskab, når du ærligt melder ud, at Bakken ikke lige er dig. På den måde lærer I hinanden bedre at kende, og I kan finde noget, som du også synes, er rart at være fælles om.
Når du øver dig i at sige til, kan det måske hjælpe dig at tænke på; at du fører din ven bag lyset og ”snyder” din ven, når du vrider armen om på dig selv og siger ja, til noget du ikke har lyst til. Din ven tror jo, at du synes om det, nu du har sagt ja.
Hvad med opgaverne, der flyder derhen hvor opgaverne bliver gjort?
Hvis du får opgaver på arbejdet, som ikke interesserer dig og måske heller ikke står i din jobbeskrivelse, vil jeg opfordre dig til at finde ud af, hvilke opgaver du gerne vil have. Tal med din leder om at få de opgaver, der interesserer dig, og passer med din jobbeskrivelse. Start altid med at sige, det du gerne vil – ikke det du ikke vil. Det er lettere at lytte til velvilje, fremfor uvilje, når man som chef har ansvaret for at opgaverne bliver løst. Samtidig peger du chefens tanker og jeres samtalen i retning mod, det du gerne vil.
Kom opgaverne i forkøbet. Måske kan du bruge samme strategi andre steder i livet, fx overfor pasning af børnebørn. Tilbyd at passe dem, når det passer dig og sæt en ramme for, hvordan du bedst trives i de aftaler.
Når kollegaen beder om hjælp?
Vi skal selvfølgelige hjælpe hinanden, men nogle gange tager det overhånd og stresser os. Især hvis vi ikke har tid til at løse egne opgaver, og mange små hjælpe-opgaver fylder og forstyrrer også. Men prøv at forebygge det.
Ofte er det det samme, kollegaer beder om hjælp til. Det kan du forebygge ved at hjælpe kollegaen mere dybdegående én gang for alle.
Jeg havde engang en kollega, der igen og igen bad om hjælp til at booke mødelokaler. Til sidst sagde jeg til ham, at jeg en gang for alle vil lære ham at booke mødelokaler. ”Ja ja, men kan du ikke lige gøre det en sidste gang?” svarede han. Men jeg holdt fast og insisterede på at sige til - og svarede: ”Jeg kan lære dig det, så du selv kan.” Det virkede, han spurgte ikke om hjælp til det mere, win-win.
Bliver det for meget for dig, så sig: ”Ja selvfølgelig” med dit pinagtigt højt toneleje en sidste gang og book så et møde, hvor du lærer din kollega at booke møder. Og tag endeligt afsked med det høje toneleje.
Skift ja ud med MÅSKE
”Måske” kan hjælpe dig til at få pauser, hvor du vinder tid, og kan tænke over, hvordan du skal reagere. Brug ordet ”måske” i de situationer, hvor du ikke formår at sige til – eller fra. Når du siger ”måske” og fx jeg vender lige tilbage, det skal jeg lige finde ud af eller jeg er lige midt i noget, får du tid til at mærke, om du kan og vil og ikke mindst, hvad du kan og vil – altså hvordan du vil sige til - eller fra.
Øv dig på at sige ”til” og ”måske” i omgivelser, hvor du føler dig sikker, og hvor du ved, at der ikke er store konsekvenser ved din nye måde at reagere på. Skab succeser og udvid til andre omgivelser i takt med, at du føler dig mere sikker.
Rigtig god fornøjelse med det! 😊