”Det tager sgu hele glæden, at hun er så skidesur, hver gang jeg skal noget.” Sagde manden til mig, og han fortsatte; ”Jeg siger oftere og oftere nej til mine venner, fordi hun bliver så sur. Jeg orker det ikke. Det er lettere at lade være, så er der ikke noget ballade – men jeg er ærgerlig over, at jeg ikke kan være med, altså uden at skulle hele møllen med surhed igennem hver gang. Mine venner er også begyndt at drille mig, og det værste er, at de rammer plet. Jeg siger jo nej, fordi hun ikke vil have det. Siger jeg endelig ja til noget, siger jeg det ikke til hende før i sidste sekund, så jeg er fri for at høre brok i længere tid end højst nødvendigt…og det bliver hun også sur over.”
Trine sidder ved siden af og lytter. Jeg kan se på hende, at det er svært, og tårerne presser sig på.
Hun siger: ”Men han skal altid noget med vennerne, hvis han ikke indimellem siger nej, så er han mere sammen med dem, end han er sammen med mig. Der er de faste cykelture tirsdag og lørdag, ølsmagning, spilleaftener, fodboldkampe i tv og på stadion, herrefødselsdage og klubaftner osv. jeg kunne blive ved. Der er altid noget, så noget må du da gå glip af ind imellem” siger hun, mens hun vender sig mod ham. Han siger ikke noget.
Hun vender sig tilbage mod mig og siger; ”Vi kan heller ikke planlægge noget sammen, uden vi hver gang skal tage hensyn til hans arrangementer. Jeg føler ikke, at han prioriterer mig og vores samvær lige så højt som samværet med vennerne. Faktisk føler jeg, du prioriterer dem, før mig.” Hun kigger på ham igen, og kan ikke holde tårerne tilbage længere. Jesper bliver også berørt og siger, at hun selvfølgelig er hans 1. prioritet.
I det øjeblik Trine deler sine følelser og Jesper svarer med forsikringen om, at hun er hans 1. prioritet, bliver samtalen konstruktiv og kan derfra handle om, hvad det de hver især gør, har af betydning for deres følelser og hvilke følelser, der får dem til at gøre, som de gør.
Medglæde er sundt for parforholdet
Glæder du dig med din partner, eller har du, som Trine, svært ved at finde medglæden, og er lidt jaloux, når din partner skal noget uden dig?
Glæder du dig med din partner over det, din partner skal ud at opleve, og synes du, at I har en god balance i, hvad I hver især gør uden hinanden, er det super og sundt. Medglæde signalerer accept og anerkendelse, dels af det man gør, men også af det man er og vælger for sig selv. Det formidler og genererer tillid og respekt, når du ytrer medglæde. Det giver den du medglædes med ro og en følelse af at være vellidt, måske endda elsket, for det vedkommende er, også når I er hver for sig. Medglæde er nødvendigt for parforholdet. Er du derimod gnaven, irriteret og undskylder din manglende medglæde med, at det er ofte, at det tager tid fra jeres sparsomme tid sammen, og at du aldrig, eller kun sjældent, prioriterer samvær med andre end din partner? Er det en god idé at få en snak om, hvad der sker både inde i dig og i din partner. Hvorfor I prioriterer, som I gør, og hvilke følelser, der er på spil.
Medglæde er evnen til at glæde sig over og med din partner, eller en anden person, der skal noget, uden du selv er med eller har indflydelse på det, din partner skal.
Svært at finde medglæden?
Trine og Jespers historie er desværre ikke speciel. Det er en problematik, jeg ofte hører i min klinik. Udfordringen er, at der er ubalance i forholdet, og det er ikke muligt at mobilisere medglæde i et forhold med den ubalance.
Jesper føler sig ufri. Han har brug for at lade op med vennerne, men det føles som om, der er en konstant mistanke og mistillid knyttet til ham, uanset hvad og hvordan han gør. Det ender altid med surhed og negative følelser rettet mod ham og hans person.
Trine føler sig ikke prioriteret. Hun synes aldrig, han foreslår at gøre noget med hende, men derimod skal noget med andre hele tiden. Hun føler ikke, Jesper elsker hende. I hendes følelsesmæssige univers er hun bange for at miste ham, og er jaloux på al den opmærksomhed og tid, vennerne får fra og med ham. På den ene side er hun bange for at brokke sig, men kan på den anden side ikke lade være, fordi hun hungrer efter hans opmærksomhed, bekræftelse og efter at mærke hans kærlighed - hun føler sig ensom.
De har etableret en ond cirkel. Jesper lader op med vennerne, han flygter ikke fra Trine. Han fodrer sig selv, og sørger for, at han får ladt sine batterier op. Trine der derimod aldrig rigtig gør noget alene, og heller ikke synes, hun har behov for det, så længe hun kan regne med, at Jesper og hun er sammen. Hun tager ikke ansvar for at lade sine egne batterier op. Hun overlader det ansvar til Jesper, der ikke ved, at han har fået det ansvar og, med rette, heller ikke vil have det.
Jesper har brug for medglæde fra Trines side, ellers virker Jespers opladningsstrategi ikke. Hvis han tager hjemmefra i bad standing, formindskes glæden og opladningen. Jo mindre medglæde Jesper får, jo mere opladning føler han, at han har brug for. Det er en negativ spiral. Trine kan ikke give medglæden, fordi hun føler, at det Jesper forventer hun medglædes ved, kun tager ham og hans opmærksomhed væk fra hende. Hun føler sig slet ikkeprioriteret i deres relation, og derfor bliver hun jaloux, på alt det Jesper gør uden hende.
Hvad pokker skal de gøre?
Jesper skal give Trine opmærksomhed, Hvilken form for opmærksomhed afhænger af, hvordan Trine mærker kærlighed. For at finde ud af det, kan man tage udgangspunkt i de 5 kærlighedssprog; Anerkendende ord, berøringer, tid sammen, gaver og tjenester.
Trine skal lære hvordan hun lader sig selv op og fodrer sig selv. Hun skal finde sin selvstændighed frem, og tage ansvar for sin egen tilstand. Som den ene del af et parforhold kan man ikke forvente, at partneren skal tilfredsstille alle de relationelle behov vi har. En partner kan og skal ikke varetage alle roller som fx veninde, mor, kollega, sportsmakker, kæreste, elsker osv. Det er alt for meget at forlange, at ét menneske skal kunne det.
Så Trine skal tænke over, hvilke behov hun vil have dækket i sit parforhold, og hvilke hun vil, og kan få, dækket i andre relationer. Tit vil en partner som Trine også planlægge, det hun skal, samtidig med at Jesper skal noget. Det skal hun holde op med! Jesper har også godt af at være uden hendes selskab, hvor han ikke selv har valgt det. Det er sundt at mærke fraværet af hinanden. Måske kan begge parter savne hinanden lidt, det kan der komme meget godt ud af.
Jesper skal kommunikere meget mere om hans planer, ønsker og følelser. Han skal inddrage Trine i hans planer langt tidligere, han skal fortælle, hvad han gerne vil og hvorfor og ikke mindst, hvad det betyder for ham, og hvad det giver ham at gøre det. Han skal fortælle om det, han oplever, når han er alene af sted. Ofte tier partneren om oplevelserne, de har haft alene, af frygt for at det skaber endnu mere ravage. Det er helt misforstået. Det der ikke bliver sagt mellem os som par, overlader alt for meget til fantasien – og den kan hurtig vokse helt ud af proportioner – især hvis man ikke føler sig prioriteret.
Jesper skal få Trine til at forstå hans passion, behov og kommunikere om det. Måske skal han også justere og prioritere, hvor meget og hvor ofte han skal noget. Det er ofte sådan, at når partneren der ikke kan mobilisere medglæde, oplever sig prioriteret og elsket, samt føler sig ”inddraget”, i det liv partneren lever udenfor forholdet, stadig uden at deltage, vil forståelsen og dermed medglæden indfinde sig. Og har man begge et liv – interesser eller andet, der rækker ud over forholdet, vil den energi og opladning det giver, være til stor gavn og glæde for forholdet. Det er meget lettere at komme hjem, hvis man er taget af sted på god fod, og hvem bliver ikke glad for at få en glad partner hjem – og for den sags skyld, hvem bliver ikke glad for at komme hjem til en glad partner.
Prøv at finde din medglæde frem, måske bare i små glimt, eksperimenter med at ytre og vise den, både i dit parforhold, og i dine øvrige relationer. Medglæde gør kun godt, og lidt har også ret.
Er medglæden helt væk, er der dybereliggende ubalancer, du bør tage alvorligt og tage hånd om. Få balanceret ubalancerne og (gen)find medglæden.
Comments