På onsdag, Grundlovsdag, er det også fars dag. Det er langt fra alle, der markerer fars dag. På en eller anden måde står den (stadig) i skyggen af mors dag - men hvorfor dog det?
Er det en indikator for, at ligestillingen og ligeværdet endnu ikke er slået helt i gennem, og fædre simpelthen ikke gør sig fortjent til anerkendelse på fars dag, eller er der andre årsager?
Mors dag er opfundet af Anna Jarvis i USA i 1905 efter hendes mors død. Idéen var, at man skulle skrive et personligt brev til sin mor. Anna Jarvis var ked af, at Mors dag udviklede sig kommercielt. Mors dag kom til Danmark i 1929 bl.a. med det formål at samle ind til krigsenker og mødre, der havde mistet deres sønner. Senere gik indsamlingerne til bl.a. mødrehjælpen.
Fars dag er kommet til inspireret af mors dag. Som pendant til mors dag fandt Sonora Smart Dodd fra USA i 1910 på at fejre sin far, der var alenefar og krigsveteran. Fars dag blev trukket til Danmark i 1935 af handelsfolk. Men selvom mors- og fars dag kom til Danmark med kun 6 års mellemrum, fylder mors dag bare mere.
Fars dag bør ikke stå i skyggen
Hvad kan vi så bruge Fars dag til i vores tid? Det er faktisk meget simpelt og ligetil. Vi kan bruge den til det samme, som vi bruger mors dag til. Vi kan bruge den til at fejre og anerkende, mindes eller tænke på og være i kontakt med vores far. For fars dag skal da ikke stå i skyggen af mors dag! Anerkendelser er altid godt, og vi har alle brug for dem, så det er altid en god idé – og anerkendelser behøver ikke være kommercielle.
Uanset hvilken holdning man har til fars – og mors dage, bør de være på niveau med hinanden, da det er en anerkendelse/fejring af det forældreskab barnet, som både kan være barn og voksen, føler at forælderen, enten mor eller far, er for en. Men de anvendes og anerkendes ikke på samme niveau – og det er en skam. Så hvorfor gør de ikke det?
Mors dag er mere anerkendt
Nogle forskere mener, at Mors dag er blevet mere anerkendt, fordi den kom først, fordi man anerkendte morens opgaver i hjemmet, og fordi det hører til det feminine at modtage blomster og smågaver. Senere i forbindelse med kvindernes indtog på arbejdsmarkedet mener man, at man med mors dag anerkendte mødrenes dobbeltroller med arbejde ude og arbejde hjemme. En tredje teori er, at det ofte er partneren og ikke børnene, der anerkender børnenes mor eller far på hhv. mors- og/eller fars dag. Og endelig mener man, at årsagen kan være, at vi generelt er mere tilvænnet til Mors dag, da den er mere synlig end fars dag, og at handlen i langt større udstrækning fremstiller produkter til og promoverer mors-dags-gaver end fars-dags-gaver. Så ”markedet” mener, at det at give kvinder, altså moren, små gaver som blomster, falder mere naturligt for mænd at gøre end for kvinder at gøre det samme til deres mænd.
Skal vi samle lidt op på det, kan det altså have noget at gøre med det feminine - det er mere ”naturligt” for kvinder at modtage gaver, roller og arbejdsload i familien, hvem der sørger for at fejre hvem, samt hvordan dagene markedsføres.
Hvorfor anerkendes mor mere en far?
Men hvad kan man forstå ud af det? Er der en accept af og en kultur for, at mødrene har brug for, fortjener, eller skal kompenseres med mere anerkendelse, for det de gør som forældre end fædrene, og hvorfor synes man, at de skal det?
Den primær omsorgsperson anerkendes
Måske er der noget om snakken? Hvis vi ser på statistikkerne, er det tydeligt, at det stadig er moren, der er primær omsorgsperson. Dermed er der mere at takke moren for end faren. Man er altså som barn blevet taget sig mere af af sin mor, og føler sig dermed også mere forbundet og taknemmelig overfor for sin mor. Det tog opfindelsen af Fars dag også sit udspring i, da Sonora fejrede sin far, der var alenefar og primær omsorgsperson.
Barnet vil sikkert også føle en tættere relation til moren, hvilket også gør det mere relevant og naturligt at takke. Det kan forklare barnets større fejring af mors dag end af fars dag, men hvad hvis det er barnets far, der takker og anerkender moren eller omvendt?
Økonomisk råderum
Kan det, at der købes flere gaver til moren, komme fra tiden hvor moren gik hjemme og fik husholdningspenge, som ofte var svære at få til at slå til. Derfor kunne mødrene ikke bruge husholdningspengene på at købe gaver til mændene på fars dag? Måske kvinderne så gjorde noget andet fx lavede fars livret på fars dag eller noget andet kærligt. I mit barndomshjem sidst i 60-erne og starten af 70-erne, var der i hvert fald ikke overskud til gaver i husholdningspengene. Faren var den, der havde det økonomiske råderum, og bestemte selv, om der var luft til at købe en anerkendende gave. Så det var altså lettere for ham at bruge penge på den slags. Det er forhold og kønsrollemønstre fra en svunden tid, som forhåbentlig ikke har gang på jord i Danmark 2024.
Mors dags gaver som kompensation
Hvis vi går ind på præmissen om, at kvinderne kompenseres for at gøre omsorgs- og husligt arbejde, er det virkelig billigt sluppet!
Uanset hvilken buket, chokoladeæske eller mors dags-platte man som mand anerkender sine børns mor med, kan de aldrig stå mål med de ressourcer, der blev lagt i det arbejde, der kompenseres for.
Hvis der skal være tale om, at mødrene kompenseres, bør det være for fx tabt løn og pensionsopsparing, fordi de ofte er på nedsat tid, for at kunne tage sig af børn og hjem, ekstra fritid til sig selv, hvis de ikke er på nedsat tid eller reel deling af opgaver, omsorg og økonomiske ressourcer. Deling af omsorgen vil også komme fædrene til gode. Mange kvinder, der har den primære omsorgsrolle i hjemmet, er omsorgstrætte. Det kan, og vil med tiden, smitte af på, hvor omsorgsfulde de er, og hvilken lyst de har til at drage omsorg både for dem selv og for manden, herunder også lyst til fx intimitet og sex – deres omsorgsressourcer slipper op. Mange beskriver, at de ikke orker at give mere eller, at flere kræver noget af dem og/eller af deres krop.
Måske et vink med en vognstang
Måske halter fars-dags-anerkendelserne efter, fordi der ikke har været, og måske stadig ikke helt er lige så meget at anerkende for, som der er for mødres indsats? Måske er det et indirekte vink med en vognstang, fra mødre/forældrefæller og børn, man som far bør tage alvorligt.
Nu skal man ikke måle sit forældreskab på, hvor meget anerkendelse man høster til disse kommercielle dage. I min optik behøver fars- og mors dag ikke at være kommercielle. Du kan sagens anerkende, uden at det koster en krone og på alle andre dage end far- og mors dag, men det er et målbart instrument, fordi det er kommercielt, og netop derfor kan vi bruge det til at tænke og undres, stille spørgsmål og justere efter. Ligesom jeg har gjort i denne klumme.
Måske halter fars dag efter fordi moderne mødre, fædre og børn ikke vil deltage i kommercielle mærkedage, og dem, der bruger mors og fars dag aktivt, er den ældre generation, hvor fortidens levn stadig hænger lidt ved. Måske er der noget om, at fædre stadig ikke er helt på linje med mødre på omsorgs- og hjemmeområdet. Måske de nye barselsregler ændrer på det. Måske er mændene bedre til at anerkende mødrene på mors dag. Måske kompenseres der for dårlig samvittighed og ubalance. Måske du ikke er den forælder du drømmer om. Måske har man forventninger til mors- eller fars dag. Måske noget helt andet.
Jeg ved ikke, hvordan det er i jeres familie, men jeg håber at klummen her, kan skabe refleksion og samtale, uanset om du er mor, far eller barn. Mors og fars dag er her, så tag stilling til dem, hvis ikke for din egen skyld, så for dem det berører – og husk at anerkendelse er godt for alle til alle tider og på alle dage.
留言