Hvordan bruger du din energi? Hvor ladt er du, når du vågner om morgenen, og hvordan lader du op i løbet af dagen?
Jeg møder ofte mennesker, der fortæller, at de er helt drænede, og ikke føler, at de kan overkomme hverdagen. De har ikke energi til fritidsinteresser eller til at være sociale, hverken sammen med deres partner og familie eller med vennekredsen. De er fraværende i kontakten og samværet med børnene, og tyer til nødløsninger som tv og tablets for at beskæftige børnene. De kan lige knapt overkomme de obligatoriske gøremål, og så snart de sætter sig, falder de udmattede om i sofaen, og ser enten tv, eller er på SoMe - hvis de har en partner, er det oftest hver for sig. De har speederen i bund hele dagen, og formår ikke at lade op i løbet af dagen, så når de først giver slip, går de helt i stå.
Det er nødvendigt at lade sig selv op
”stik dig selv i stikkontakten”
Vi har alle brug for at lade op, og vi gør det på forskellige måder. Nogle lader op blandt mennesker, andre har brug for alenetid. Uanset hvordan man gør det, er det nødvendigt at lade op. Man kan sammenligne det med mobiltelefonen, når du bruger den, bruger du af batteriet, og på et tidspunkt må den i stikkontakten og lades op igen. Er mobilen helt flad, skal den ikke alene oplades, men også genstartes og have passwords osv. For både mobiltelefonen og os, er det derfor vigtigt at lade op løbende, så vi ikke overforbruger af vores ressourcer, overbelaster os selv, får stressreaktioner og symptomer og brænder ud – og skal genstartes. Vi har altså brug for at blive ”stukket i stikkontakten”, inden vi er helt afladte.
Desværre er det ofte svært at tage pauser til opladning
De strukturelle rammer på arbejdspladsen og kulturen hjemme, giver ikke altid mulighed for pauser til opladning, men der er ingen tvivl om, at det gavner både dig, din familie og den organisation du er en del af, at du tager pauser, og lader dig selv op.
Iflg. Falcks undersøgelse ”Falcks sundhedsbarometer” fra oktober 2023 er det aldersgruppen 30-49 år, der er mest påvirkelig ifht. at få stress og depression, men det rammer alle aldersgrupper., Det er også de 30 – 49-årige, der gør mindst for deres eget mentale helbred. Sundhedsbarometret viser, at de gør 2.93 ting for deres mentale helbred, mens de der ikke er så påvirkelige, gør 4,09 ting. Det vidner om, at det nytter at gøre noget. At lade sig selv op er at gøre noget!
Det har længe været mere acceptabelt, og sat i system med pauser, hvis man har hårdt fysisk arbejde, men uanset om vi har fysisk eller mentalt hårdt arbejde, har vi brug for pauser, så vi kan lade op.
Afladning og opladning
Det er forskelligt, hvor ladt vi er, når vi vågner. Det er også forskelligt, hvor meget energi vi bruger på vores forskellige morgenrutiner og øvrige gøremål. Måske har man børn, der skal hjælpes i gang og ud ad døren, der er morgenmad, transporten til institutioner og jobbet, og så fortsætter det på jobbet, studiet osv. resten af dagen. Nedskrivningen af energien, afladningen, starter allerede, når du vågner, den er individuel, forskellig for de enkelte gøremål, og så er den også afhængig af dagsformen – hvor meget energi er du vågnet med. Måske er nedskrivningen ligefrem begyndt, før du står op pga. fx børn, bekymringer, overgangsaldersymptomer eller andet, der har forstyrret søvnen.
Afhængig af hvor ladt man er, når man vågner, hvor meget gøremålene forbruger af ”batteriet”, og hvordan man lader op, har man brug for at lade op i løbet af dagen. Jo mere ladt man er igennem dagen, jo lettere er det at overkomme/udføre gøremålene og være i verden på en nærværende og interesseret måde, og ikke mindst med følelsen af at have overskud og kunne overkomme det hele. Det er selvforstærkende i en positiv spiral.
Opladning kan foregå på mange forskellige måder, og er helt personlig. Opladning behøver ikke at tage lang tid eller være omkostningstungt. På arbejdet kan det være, at du tillader dig selv at kigge ud ad vinduet i 5-10 min. At du laver/læser noget, du har særlig interesse for, indlægger en lille gåtur eller småsnakker med kollegaer om andet end arbejde et par gange om dagen. Småsnak - eller smalltalk - er vigtigt og godt for mange ting. Men det er et helt tema for sig, som jeg skriver om i en af de kommende klummer. Opladningen kan også være det, du gør i din fritid, hvis du har tid til at have sådan en. Måske spiller du badminton med en ven, går i strikkeklub eller andet. Alle ladninger giver lidt, find dine og brug dem.
I skiftet mellem arbejde og hjem
Jeg hører ofte, at det er svært at komme hjem til endnu flere gøremål efter en lang, og i mange tilfælde, travl arbejdsdag. Forældre er kede af, at de mangler overskud til at være forældre på den måde, de ønsker. Fordi de oplever, at deres ressourcer er brugt op – og så overforbruger de sig selv – naturligvis, for der skal jo gøres det nødvendige; mad, bad, lektielæsning, oprydning osv.
Skiftet mellem de to miljøer; arbejdsmiljøet og de roller der hører til der, og hjemmelivet/familielivet og de roller man skal jonglere der, kan være svært. Det har vist sig, at en meget hjælpsom måde at skifte mellem de to virkeligheder/miljøer på, og samtidig lade sig selv op, er at gøre noget, der tillader, og giver tid til, at du kan nå at omstille dig. Måske har du haft en hektisk dag på arbejdet, hvor alt skulle gå hurtigt, men der er ikke brug for samme hektiske energi hjemme. Faktisk stresser det familien, hvis du kommer hjem med samme hektiske tilstand og forventning om, at de har samme energitilstand som dig. Derfor er der brug for, at du omstiller dig, lægger dagens arbejde på hylden, så du kan koncentrere dig om familien, og/eller det du vil i din fritid – og ikke mindst kan være nærværende i det.
For at lægge arbejdsdagen fra dig kan du akklimatisere dig selv i det gab, der er mellem arbejde og hjem. Du kan fx gå en tur på hjemvejen, sving ind i en park eller lignende, stige af bussen et par stop før du er hjemme eller gå en tur med en ven. Måske vil det virke for dig at bruge lidt tid på legepladsen med børnene, inden I kommer hjem. Du kan også aftale med din partner, at I mødes over en kop, når I er kommet hjem, inden du starter på pligterne – voksentid – eller du kan gøre det med dine børn – landetid.
Gør energiregnskab
-find ud af hvad der giver, og hvad der tager energi
Nogle gange har man en idé om, at noget lader en op, men i virkeligheden bruger det af batteriet. Derfor har det stor betydning for ens energiniveau, at man vurderer, om de aktiviteter man tror lader en op, nu også gør det. Det kan man tjekke, med det jeg kalder energiregnskabet. Energiregnskabet er et simpelt regnestykke, hvor man scorer de aktiviteter, man oplever som opladende på en skala på 1-10, hvor 10 er højest og 1 er lavest, derefter trækker man de ulemper og måden man har det på, når man er færdig med aktiviteten, fra.
Regnestykket kunne se sådan her ud: På plussiden: Svømmehal scores til 10 - Jeg elsker at svømme i det varme vand og saunaen bagefter. På minussiden: 4 - Jeg bliver altid meget frustreret, over alt det jeg skal pakke og pakke ud igen, og varmen i omklædningsrummene er ulidelig, jeg kan ikke gøre mig i stand, og føler mig ikke klar til at møde verden, når jeg kommer ud fra omklædningsrummet. 10 – 4 = 6. Det du troede gav dig 10, giver dig bare 6 på energiskalaen. Det betyder ikke nødvendigvis, at du ikke skal gå i svømmehallen, men med bevidstheden om, hvad det giver dig, hvilke fordele og ulemper der er forbundet med det, kan du måske overveje, hvornår du gør det, eller om du skal gøre det på en anderledes måde.
Med det lille regnestykke får man en fornemmelse af hvilke aktiviteter, der rent faktisk lader dig op, og hvor meget, og naturligvis, hvilke der ikke gør. Det kan virke kunstigt og kalkulerende at gøre det i starten, men med tiden bliver det automatiseret, som så mange andre kalkulationer/vurderinger du gør i løbet af dagen.
”Stik dig selv i stikkontakten.”
Så lad dig selv op! Hold pauser, de små pauser tæller også. Vurdér hvilke aktiviteter der lader dig bedst og mest op og hav i mente, hvornår de er mest rentable for dig. Hav bevidsthed om at pauserne og aktiviteterne er gavnlige for dig selv, dine omgivelser og din arbejdsindsats.
Den tid du bruger på at lade dig selv op, er givet godt ud. Man kan sige, at du betaler for din opladning med den tid, du bruger på den. Du får til gengæld mulighed for at have det bedre, præstere bedre og ikke mindst være mere nærværende, i den tid, hvor du er opladt.
Comments