Det er netop nu, hvor ferien er slut, og du skal tilbage til hamsterhjulet, du har mulighed for at vurdere, om du er eller har været funktionelt stresset. For nu er du forhåbentlig kommet så langt ned i gear, at du kan mærke dig selv.
Stress starter langt tidligere, end man skulle tro, men det erkender man desværre oftest først, når man er gået helt ned.
I mit arbejde med stressramte mennesker er det min erfaring, at langt de fleste erkender, at de har været stressede i langt længere tid, end de i første omgang havde troet.
De har ikke forestillet sig, at det kunne ske for dem, bl.a. derfor ser de det først retrospekt.
Heldigvis har vi små pusterum – fx ferier, hvor vi igen får plads til at mærke os selv.
Det er netop derfor, du skal mærke efter nu! På den måde kan du forebygge at blive syg af stress.
Funktionelt stresset
At være funktionelt stresset betyder, at man passer, det man skal; arbejde, børn, hjem evt. fritidsaktiviteter osv., men man har det ikke godt. Desværre lægger man som stresset ikke selv mærke til, hvor dårligt man egentlig har det. Det er som eksperimentet med frøen i gryden; lægger du en levende frø i en gryde med kogende vand, springer den op med det samme. Men lægger du en frø i en gryde med koldt vand, tænder for varmen og varmer langsomt op, vænner den sig langsomt til varmen, og kan tåle mere og mere. Den får gradvist en større tolerance for varmt vand, og den opdager måske først for sent, at vandet koger.
Hjerne på ben
Når du er funktionelt stresset, bliver du det, jeg kalder en ”hjerne på ben”. Du gør det du skal, for det ved du godt du skal, men du kan ikke mærke og realisere, hvad det gør ved dig. Derfor er det også ofte (læs altid) omgivelserne/netværket, der, langt hurtigere end den stressede selv, der opdager at personen er stresset.
Fordi du bliver til ”hjernen på ben” uden kontakt til din krop, vil du også overhøre kropslige signaler og tegn på, at noget er ude af balance. Med tiden oplever du også, at du ikke længere kan mærke din egen lyst, til hvad fx vil spise og gøre, for ikke at tale om sexlysten, der for langt de fleste forsvinder helt.
Når du ikke længere kan mærke din egen lyst og mavefornemmelse - mavefornemmelsen, der hjælper dig med at mærke, hvad der er i orden, hvad der er vigtigt, hvor dine grænser er, og hvornår nok er nok – bliver du grænseløs og din evne til at prioritere reduceres eller forsvinder helt. Det betyder fx, at du føler, du skal gøre alt på samme tid.
Vi tilpasser os
Som frøen er vi mennesker meget dygtige til at tilpasse os. Vi har en høj grad af robusthed, især når det vi skal tåle, kommer i et passende tempo, hvor vi både fysisk og mentalt kan vænne os til det - og det skal vi i nogen grad også kunne. Hvis det kommer med passende intervaller, og ikke karambolerer med vores værdier og kræfter, så vi oplever, at vi kan følge med, uden det tager for meget på kræfterne og overskrider grænser – altså stresser os.
Hvor tilpasningsdygtige vi er, er naturligvis individuelt. Uanset hvad er netop vores tilpasningsevne, eller tolerancegrad et parameter, der gør det svært for os at finde en sund work/life-balance og leve et stressfrit liv.
Derfor er tiden efter ferien et godt tidspunkt for dig at mærke efter, da du har været væk fra hamsterhjulet. Hjulene i maskineriet skal til at starte op igen – og du har mulighed for at sætte tempoet - du kan mærke, hvis du er opmærksom og tillader det, hvornår det bliver for meget, tempoet er for højt, eller du overskrider dine grænser.
Handling er påkrævet og vigtig
Det vigtigste er, at du mærker, giver dig tid og ikke mindst reagerer, på det du mærker. Vi har ofte en tendens til at overrule kropsfornemmelser og følelser. Men prøv at være opmærksom på dig selv, din krops signaler, og ikke mindst giv dig tid og reager, på det du mærker.
Kortvarig stress er ikke usund, vi skærpes, og kroppens signaler hjælper os med at kunne præstere det nødvendige - men er kun sund, hvis den er kortvarig!
En af de store udfordringer med den langvarige, og dermed det man kalder for kronisk stress, er, at kroppens signalstoffer og hormoner hjælper os med at opretholde et funktionsniveau, selvom vi er nået til et sted, hvor vi burde tage en time out. Det gør kroppen evolutionært for vores overlevelse, og det er godt i korte perioder. Problemerne melder sig, hvis det bliver langvarigt. Kroppen har ikke uanede ressourcer, så når den har været kronisk stresset i nogen tid, begynder kroppen at fungere dårligere og dårligere; immunforsvaret svækkes og symptomer begynder at vise sig.
De første symptomer, som fx hovedpiner, søvnbesvær, uro og hukommelsesbesvær har vi tendenser til at overhøre, ignorere, bortforklare, normalisere og også selvmedicinere os ud af med piller, cremer, helseprodukter, sukker, koffein, fedt, alkohol o.a.
Det bliver også ofte svært med relationer, fx parforhold og familier, hvor nærværet forsvinder, utålmodighed gør sin entré, og det forhøjede alarmberedskab er konstant på vagt og klar til at reagere kæmpe, flygte eller spille død - vores automatreaktion når stressen har fat.
Et andet meget almindeligt symptom er, at man bliver syg, får infektioner, er sløj eller meget træt, gerne op til eller i ferier og på fridage. Måske du kan genkende det? Brug et øjeblik på at mærke efter.
Lever man med funktionel stress, kan det være, man genkender symptomerne, nu nogle af dem bliver nævnt her, men det er langt fra sikkert, for der er en meget høj grad af ubevidsthed omkring stressreaktioner og -symptomer, netop fordi kroppen automatisk hjælper dig med at overleve, for det er det man gør - man overlever fremfor at leve.
Ofte hører jeg sætninger som: ”Jamen vi skal bare lige….. – have overstået lanceringen, eksamen, messen, eller nå deadline og blive færdig med at istandsætte køkkenet, SÅ kan jeg/vi…. – ”, men der kommer altid noget nyt, der ”bare lige” skal nås, ordnes eller overstås. Det er kun dig selv, der kan sætte en stopper for den uendelige række af ”Vi/jeg skal bare lige…..”.
Brug din tilbagevenden til hverdagen, til at mærke efter, til at blive opmærksom på, hvor langt dine egne kræfter rækker og ikke mindst mærk og handl på dine grænser.
Gode råd
Hold pauser løbende igennem dagen og giv dig selv en pause, når du bevæger dig fra et til noget andet fx fra arbejde og hjem – gå fx en tur for dig selv på hjemvejen. Der kan du komme i kontakt med og mærke, hvor mange kræfter du har, samtidig med at du lader dig selv op.
Fyld ikke din dag med mere end du kan nå - der er også kun 24 timer i dit døgn – ligesom i alle andres døgn
Lyt til hvad dine omgivelser siger til dig, de ser dig udefra, og vil dig det bedste
Mærk efter og reager på din krops signaler, overhør dem ikke og selvmediciner ikke dig selv – det kan have fatale konsekvenser
Kræv ikke mere af dig selv, end du forventer af andre
Hold fri fra egne krav og krav fra omgivelserne og overlad ansvar til andre
Sov ca. 8 timer, spis sundt og regelmæssigt og motioner moderat. Stress, både kort- og langvarig, ophobes som overskudsenergi, den har kroppen brug for at komme af med
Eliminer: ”Jeg/vi skal bare lige”
Bliv stressfri og lev i stedet for at overleve.
Comments