top of page
Søg

Er du med- eller modspiller?

Er du med- eller modspiller, når du kommunikerer med din partner, din ven, dit barn eller andre, om deres udfordringer?


Når vi deler og kommunikerer noget, der ligger os på sinde - fx en udfordring - har vi for det meste brug for en medspiller – ikke en modspiller.




Mange misforstår behovet, og med en god intention tror de, at de skal finde løsninger for partneren. Værst er det, når de stiller ”kloge” spørgsmål og forslag, der tager udgangspunkt i dem selv, og handler om, hvorvidt man har tænkt på noget, gjort dit og dat eller når de lægger ordene i munden og siger: ”Du skal bare sige/gøre ….”.



Det kan af mange blive opfattet som en devaluering og kritik af udfordringen eller, at det, altså udfordringen, overhovedet er en udfordring. Det vil føles som om, man skal stå til regnskab, bliver overrumplet, talt ned til, og værst af alt bliver dømt.


Hvis du møder du din partner sådan, kan du risikere, at I med tiden mister jeres fortrolighed. Din partner, og andre, vil holde op med at tale om deres udfordringer med dig. Det betyder, at samtalerne efterhånden vil blive mere platoniske og intetsigende.


Det er den andens

Når det ikke er ens egen udfordring, man tager stilling til, er det nemt at se de ”oplagte og fornuftige” løsninger - og (desværre) også at sige dem højt til den, der tumler med udfordringen. Det er det, fordi du kun har fornuften at relatere dig til. Det er ikke din udfordring, du kan selvfølgelig føle empati – men følelserne er ikke dine, dem har den, der står med begge ben i suppedasen. Deres følelser er på den ene eller anden måde i oprør og måske i affekt.


Ofte kommer vi med gode råd og løsninger af et godt hjerte. Vi ønsker at hjælpe og løse det, så vores partner bliver glad igen. Men du skal ikke servere DINE løsninger for din partner, og slet ikke hvis du ikke bliver spurgt direkte. Der er brug for, at du spiller med, at du føler med din partners frustration, følger din partners tempo, og at du giver din partner tid og plads til at være i kontakt med det, der frustrerer.


Tillid til dig

Din partner har givet ”bolden” op, og har spillet dig, fordi der er tillid til dig. Du skal derfor sørge for at spille ”bolden” tilbage i medløb – ligesom på fodboldbanen – spil den ikke direkte i benene, så man snubler i den. Vid at din partner sætter niveauet og spil tilbage på en sådan måde, at du ved, din partner kan modtage ”bolden”, og selv kan løbe videre med den.


Tackl ikke din partner og løb ikke alene med din partners ”bold” mod målet. Vid at du er reaktiv, du reagerer på de input, din partner kommer med. Vær især nysgerrig på hvad udfordringen gør ved din partner. At få luftet følelserne omkring udfordringer, sætter ofte tingene i perspektiv og på plads inden i os, derefter kan vi følge vores indre kompas og finde vores egen vej, der måske fører til enten en opløsning eller en løsning af udfordringen. Men det er ikke altid, man søger en løsning eller opløsning, nogle gange har man blot brug for at ventilere udfordringen. Det skal du acceptere og respektere.


Hvordan er man medspiller?

Du slår de store lyttebøffer ud, og lytter aktivt. Dvs. du har øjenkontakt, nikker og kommer med anerkendende lyde, der viser, at du hører, hvad der bliver sagt, at du er klar til fortsat at lytte, giver dig tid og er nærværende. Indimellem kommer du med forstående og anerkendende sætninger, der går med på de følelser din partner har. Fx ”Jeg kan godt forstå, at det føles …..” ”Jeg kan se, at det betyder meget for dig.” osv. Gentag evt. det din partner fortæller, med dine egne ord. Det vil dels hjælpe din partner til at vide, at du lytter og forstår, det han/hun/de siger, og ikke mindst til at høre hvad det er, han/hun/de egentlig selv siger og oplever.


Ventilering

Til tider er ventileringen, som nævnt, nok. Hvis din partner har brug for råd, vil der i de fleste tilfælde falde et spørgsmål om det. Fx ”Hvad ville du gøre?” eller ”Hvad synes du?”. Hvis du slet ikke kan holde inde med dine gode råd, så spørg altid først om din partner vil høre, hvad du tænker. Først når din partner har sagt ja til at høre dine tanker, kan du byde ind med det, du ville gøre. Når du gør det, er det altid en god idé at pointere, at du ikke er din partner, og at det måske ikke er helt det samme for din partner.


Er det en udfordring med en familierelation, jobbet eller en nær ven, er du som tilhører ikke følelsesmæssigt involveret på samme niveau – heller ikke selvom du selv har, eller har haft, lignende udfordringer, eller synes du er god til at sætte dig i andres sted. Hav respekt for at I, på trods af lignende oplevelser, er forskellige og acceptér at de råd, der ligger yderst på din tunge, ikke (nødvendigvis) er de vise sten for din partner.


I stedet kan du måske stille nogle åbne spørgsmål, der får din partner til at tænke på nye måder. Åbne spørgsmål er spørgsmål, der starter med Hv-ord undtaget hvorfor, der giver en følelse af, at man skal stå til regnskab. Men hvad, hvordan, hvorhenne, hvilken osv. åbner op for din partners tanker.


Hold dig på banen

Hvis du alligevel kommer til at spille din partner hårdt lige på, vil du måske opleve, at din partner losser ”bolden” ad h til, bliver sur, og slutter samtalen, allerede inden den er begyndt, eller din partner lader ”bolden” ligge, og bliver modløs og ked af det, måske mest ked af det, fordi hun/han/ de ikke føler sig forstået og mødt. Sker det flere gange, vil erfaringerne lagre sig som fiaskoer, og den tillid din partner viste dig i udgangspunktet, vil med tiden og flere episoder reduceres, og din partner giver dig måske det røde kort og søger andre samtalepartnere, hvor din partner føler sig mødt – af en medspiller!


Stemningsleje

Det er altså rigtig vigtigt, at man møder sin samtalepartner i det, der rører sig for partneren. Men det er også vigtigt, at man mødes i stemningslejet. Det går ikke, at du er helt let i dit stemningsudtryk, hvis din partner forsøger at tale med dig om noget, der er tungt for din partner. Det betyder ikke, at du skal være deprimeret i dit stemningsleje, hvis din partner er deprimeret, men du skal heller ikke gå helt i den anden grøft, og være munter og let. Det vil føles, som om, at du ikke anerkender, ikke forstår eller, at du negligerer din partners udfordring. Mange tror, at det løfter stemningen, det er forkert.


Forestil dig det modsatte, du er glad og opstemt, og bliver mødt med et tungt stemningsleje – joy killer. Mød stemningen med alvor og i den zone din partner lægger ud med. Efterhånden som samtalen skrider frem, kan du måske løfte stemningslejet ved fx at ændre tonelejet og taletempoet. Du matcher altså først stemningslejet, og når samtalen er god, kan du føre den i en anden retning, så stemningslejet måske er et andet sted end ved udgangspunktet, når samtalen slutter.


Det er vigtigt, at man er medspiller, hvis man vil opretholde tillid, vil hjælpe og være tæt med sin partner. Det gælder for både de ydre, synlige oplevelser og forståelser og i særdeleshed, hvis man vil være en del af det indre liv, være tætte, føle tryghed nok til den dybe kontakt, der muliggør at dele indre følelser, tanker, forståelser og oplevelser – også dem der ikke altid er rationelle og nødvendigvis pæne. Så skal der være tillid til, at man bliver mødt af en medspiller.

18 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page