På mandag ringer klokken ind til et nyt skoleår, fra de helt små, nyslåede og forventningsfulde elever, som har et helt skoleliv foran sig og til de store i udskolingen, der indleder deres sidste grundskoleår.
De ”gamle” elever skal møde deres skolekammerater efter en lang sommerferie, hvor der kan være sket mange nye ting i deres liv, måske noget af stor betydning, der kan ændre dem og forme deres væren. De ”nye” skal møde nye omgivelser, nye voksne og måske også nye kammerater, som vil forme deres væren.
Som forældre er vores børn den største glæde og den største bekymring, og det gælder selvfølgelig også deres skoleliv.
Vi bekymres os om, hvordan deres klasse fungerer, om de er dygtige, kan de finde sig tilpas i læringsrummet, er det roligt, trygt og tillidsfuldt, er de en god kammerat, har de gode kammerater, hvordan ser lærerne på vores børn og ikke mindst, hvordan støtter vi børnene og klassen bedst?
Nogle børn glæder sig til skolestart og andre er bekymrede
Jeg husker fra min egen skoletid, hvordan jeg elskede at gøre mig klar til at møde i skolen igen. Jeg fik nye blyanter, ordnede mit penalhus og glædede mig til, at samværet med kammeraterne var givet af rammerne som skoledagen gav os, så jeg ikke selv skulle opsøge det.
Men ikke alle glæder sig. Nogen er også bekymrede, og måske frygter de ligefrem skolestarten. Det forlyder fra børnetelefonen, at de især er bekymrede for, hvordan deres forhold til de andre børn vil være, og mange føler, at de ikke har så mange venner og/eller er bange for, at deres relationer til deres skolekammerater er forandret efter ferien.
Nogle børn er meget ekspressive, ekstroverte og tydelige om evt. mistrivsel, mens andre børn er stille, introverte, og ofte lider længere tid, før mistrivsel realiseres af omgivelserne. Det er ikke altid forældre forstår, eller erfarer, at deres barn er i mistrivsel, fordi børnene enten ikke formår eller tør at sætte ord på deres tilstand. Derfor er det vigtigt, at alle forældre bakker op og deltager konstruktivt i at etablere og forbedre fællesskabet og trygheden i klassemiljøet. Det er et fælles anliggende, hvis nogle børn ikke trives - Ikke blot de forældre hvis børn mistrives. Det påvirker alle i et system, fx en skoleklasse, når nogle i systemet ikke har det godt.
Tor Nørretranders formulerer det sådan:
”Alle har det bedre når du har det godt. Du har det bedre når alle har det godt.”
Hjælp hinanden
Det er hårdt både at være barn, og forældre til børn, der ikke trives i skolen. Derfor bør de, der har flere ressourcer i den forbindelse hjælpe til. Det kan være i samtale med de børn, der med sikkerhed trives. Man kan blive nysgerrig på, om alle har det lige godt i skolen, og hvem der leger med hvem. Det kan være, at man opfordrer og motiverer til samvær og leg, der inkluderer barnet/børnene som mistrives, eller er udsat i både større og mindre grupper eller indgå hente/bringe aftaler, der kan motivere samvær og leg. Det er vigtigt, at børnene føler sig som en del af fællesskabet.
Udenfor
Børn der vokser op med følelsen af at være udenfor i skolen, bærer det med i livet, hvor det ofte står i vejen for livsudfoldelse. Det at være udenfor har medført, at man har udviklet beskyttende handlingsmønstre og overbevisninger, der var hjælpsomme og nødvendige for at beskytte sig selv den gang, men de bliver som regel uhensigtsmæssige senere i livet.
Som psykoterapeut er en del af mit daglige arbejde at hjælpe mennesker, der har følt sig udenfor, og måske stadig føler sig udenfor. Jeg hjælper dem af med de gamle strategier og overbevisninger, der har ført til manglende selvværd og selvtillid og hjælper dem med at etablere nye og mere hensigtsmæssige og retvisende overbevisninger og handlingsmønstre, der ikke tager livsenergien, men derimod fordrer selvtillid og selvværd.
Ingen børn før opleve eksklusion
Ingen børn bør opleve eksklusion, det er noget af det værste, man kan opleve som menneske - uanset alder.
Eksklusion medfører stress og angst, der betyder, at krop og hjerne sætter alt ind på at ”overleve” i gruppen. Det tager ressourcer og muligheden for at kunne være afslappet og tryg, som er den mest lukrative tilstand for at opnå god læring, kreativ udfoldelse og indgå i sociale relationer. Det betyder altså, at eksklusion påvirker indlæringen, der bliver dårligere, problemløsningen halter, årsagssammenhænge, analyse og kreativ udfoldelse hæmmes og svækkes, og evnen samt lysten til at knytte sociale bånd i andre kontekster bliver påvirket i en negativ retning - ofte som undgåelsesadfærd, bevidste beslutninger eller handlinger hvis formål er at undgå noget, i det her tilfælde, sociale aktiviteter.
Eksklusion begrænser udfoldelsen af den enkeltes potentiale både fagligt og socialt.
Når det er sagt, er det næsten uundgåeligt ikke at opleve noget, der er sårende i fællesskaber, det gælder også fællesskaber i skolen. Det er en del af den sociale læring, som naturligvis skal foregå inden for rimelighedens grænser, ikke stå på for længe og normaliseres igen, uden det følger den enkelte, og den enkelte kan fortsætte uden, at det nager og uden at bære nag. Samtale og læring om at undskylde, tilgive og forstå sociale kodeks samt føle empati for andres velvære, er absolut nødvendig, og voksne har ansvar for, at det finder sted både i skolen og udenfor.
Lyt og vær nysgerrig
Som forældre skal vi lytte til børnene og være nysgerrige, ikke dømmende. Vi skal hverken forstørre eller formindske, det vi hører, så problemer ikke vokser sig større under samtale eller negligeres og bagatelliseres. Vær opmærksom på, at du ikke siger noget negativt om de andre børn, deres forældre eller om lærerne i børnenes påhør. Hold dig til at tale om det, der er sket, og tag afstand fra negative udgydelser og øgenavne.
For at børn, og i øvrigt også voksne, kan fungere og leve i trivsel, er det vigtigt at basale behov tilgodeses. Behov som søvn, mad og drikke, sikkerhed og tryghed. Det skal forældre sørge for, at børnene har med hjemmefra, hvilket betyder, at en forudsigelig og fast døgnrytme, hvor faste sengetider, spisetider, lektielæsningstider og tid til restitution, er at foretrække. Kroppen og hjernen finder hvile, ro og tryghed i regelmæssighed og stabilitet, det er nødvendigt at have med sig hjemmefra, for at kunne fungere som skoleelev, hvor der er meget at lære både fagligt, socialt og som individ.
Rigtig god skolestart til både børn, forældre og lærere.
Comments