Så blev jeg igen opsøgt af en klient, Peter, der kom, fordi han føler, at der mangler noget i livet. Han er en almindelig mand midt i 40’erne, med en lille familie med kone og to børn, et mellemlederjob, som han er glad for, badminton en gang om ugen, ferie, venner – det gode liv, men mod alle odds mangler der noget. Til at starte med, kunne han ikke sætte fingeren på, hvad det var, men det viser sig, at han føler sig ensom og mangler nærvær.
Mere og mere ensomhed
Jeg møder flere og flere i min klinik med den udfordring. De opsøger mig, fordi de mærker, at der er noget galt, som de ikke kan sætte fingeren på, hvad er, men viser sig at være ensomhedsfølelser. Andre mærker ensomhedsfølelserne, og har realiseret, at de har brug for hjælp til at komme væk fra dem.
I denne tid marcherer March mod Ensomhed over hele Sjælland og senere i resten af landet for at gøre opmærksom på ensomhed og for at samle ind. Den 20. august opfordrer Headspace til at vi slukker skærmen #SlukSammen ml. kl. 18-20. Begge arrangementer har til formål at sætte fokus på ensomhed og højne nærværet mellem mennesker.
Ensomheden vokser og vokser i Danmark, så det giver god mening, og det er nødvendigt, at sætte ind med folkelige arrangementer, der retter fokus og opmærksomhed på ensomhed og manglende nærvær. En undersøgelse fra SDU december 2023 viser, at andelen der føler sig ensomme, er mere end fordoblet siden år 2000. Og Maryfondens undersøgelse fra juni 2024 ”Ensomhed i Danmark” slår fast, at 12% af befolkningen føler sig svært ensomme og 14 % føler moderat ensomhed, og 54 % af os kender mindst en ensom. Det betyder, at godt ¼ af befolkningen føler sig ensomme. Det er skræmmende høje tal, og desværre er de i vækst.
Ensomhed er en ubehagelig følelse, der opstår, når man oplever, at der er uoverensstemmelse mellem faktiske og ønskede sociale relationer. Man har altså mindre kontakt med andre mennesker, end man ønsker sig. Derfor er det individuelt, hvornår og under hvilke omstændigheder ensomhedsfølelsen opstår.
Individuelle behov
Nogle har brug for megen social kontakt, og andre har brug for mindre. Behovet for mængden og kvaliteten af kontakten er individuelt. Nogle føler sig mættet af social kontakt ved uforpligtende samvær, mens andre har brug for mere dybe og fortrolige kontakter for at føle sig mættet. Både hyppigheden, hvor længe den social kontakt varer, og kontaktformen, er den overfladisk eller dyb, samt hvem kontakten er med spiller ind, og er individuelt funderet.
Man kan altså ikke sætte tal på, hvor meget social kontakt der skal til, eller vurdere kvalitetsgraden af kontakten for at sætte estimater op, der kan forebygge ensomhed og nærværs-tørst. Mennesker med meget lidt social kontakt føler sig ikke nødvendigvis ensomme eller nærværs-tørstige, og mennesker med megen social kontakt, kan sagens føle ensomhed og nærværs-tørst.
Ensom blandt andre
At være ensom, selvom man tilsyneladende har et godt netværk, møder jeg oftere og oftere. Udefra kan det virke som om, at man har alt der forhindrer ensomhed – familie, venner, kontinuerlige og regelmæssige sociale aktiviteter og deltagelse i sociale arrangementer – men alligevel sniger ensomheden og måske i særdeleshed nærværs-tørsten sig ind. Dette sker som regel, når relationerne mangler dybde, ægthed og nærvær i samværet. Man kan være omgivet af mennesker og stadig føle sig isoleret eller ikke forbundet. Hvis man ikke oplever en ægte forbindelse, interesse for en eller føler, at man ikke kan dele sine inderste tanker og følelser, kan ensomheden snige sig ind.
Ofte handler det om, at man ikke føler sig set, hørt eller forstået. Måske er ens relationer baseret på overfladiske interaktioner, eller man føler sig presset til at opretholde en facade. Det kan også være, at man mangler en følelse af tilhørsforhold, eller føler at ens behov for støtte og nærvær ikke bliver mødt. Denne form for ensomhed kan være særligt smertefuld, fordi den er svær at erkende og at sætte ord på, måske især fordi både omgivelserne og man selv, ikke altid forstår, hvordan man kan føle sig ensom midt i et tilsyneladende stærkt socialt netværk.
Nærværs-Tørst
Når man har svært ved at forstå, at mennesker kan føle sig ensomme i socialt samvær, og vi oplever, at de i deres færden har ret meget social kontakt, kan det være kvaliteten af samværet, der er noget galt med – altså hvor nærværende, intens og interesseret er kontakten i de sociale cirkler, de bevæger sig i. Hvor nærværende er de selv, og hvor nærværende er dem, de har kontakt med. Er der tale om det, jeg kalder for Nærværs-Tørst?
Da vi gik på opdagelse i Peters hverdag, opdagede vi, at han gik på arbejde, før familien var stået op, han kom ofte sent hjem, at familien kun sjældent spiser sammen, at de i hans familie hver især og hver for sig slappede af med tv, serier eller ved at surfe på SoMe. Børnene var mest på deres værelser, og han gik tidligere i seng end hans kone. Vi opdagede også, at hans position på arbejdet betød, at han kun havde få ligestillede kollegaer. Han spillede badminton én gang om ugen med en kollega efter fyraften. Samtalerne og møderne han havde gennem dagen, var stort set kun af praktisk, koordinerende eller brandslukningskarakter. I weekenderne kørte han sønnen til fodboldkampe, han har ikke selv spillet fodbold, så han var ikke så engageret som de øvrige forældre, men han synes, det var hyggeligt at køre sønnen og hans kammerater. Peters liv var fyldt op med rutiner i samværet, men hvor var nærværet blevet af? Vi opdagede, at han var nærværs-tørstig.
Peter er ikke ene om at have en hverdag der ligner Peters. Jeg kalder dem for robot-hverdage. Dage hvor vi gør og taler om lige akkurat det, der skal til for, at hverdagen rent praktisk kan hænge sammen. ”Handler du?” ” Jeg henter ungerne.” ”Er der mere mælk?” ”Køber du fødselsdagsgave til din far?” Osv. osv. Samtalen, gøren og laden er oftest om det praktiske - det skal også til, men vi kan ikke føle os som mennesker og en del af fællesskaber i et liv, hvor robothverdagene er alt for mange. Og afslapningstiden bruges alene, eller sammen med skærmen.
Sluk tørsten
Da Peter havde realiseret, at han var ensom, fordi han var nærværs-tørstig, begyndte han lige så stille at ændre sin adfærd. Han startede med at tage tidligere fra arbejde, han deltog i madlavningen og familien begyndte at spise sammen. Han satte sig hen til konen eller børnene om aftenen, og deltog i deres afslapning, som med tiden blev til deres fælles hyggestunder. Han gik i seng og stod op samtidig med sin kone. Det resulterede i langt mere intimitet og sex. Han og konen begyndte at mødes hjemme efter arbejde, hvor de sammen drak en kop kaffe og talte om dagen og vejen.
På arbejdet talte han åbent med chefen om, at han følte sig ensom på jobbet, hvilket resulterede i, at han blev medlem af en erfagruppe, han fik mere tid og flere penge til personalepleje. Han arrangerede en temadag sammen med en kollega på samme niveau om trivsel med fokus på fællesskab. Og han meldte sig ind i en roklub med et stærkt fællesskab.
Selvom man har et rimeligt netværk, fører ensomhed og nærværs-tørst , ofte bebrejdelser af de andre i netværket med sig, og der er en tilbøjelighed til at påtage sig offerrollen. ”De interesserer sig ikke for mig, jeg bliver aldrig taget alvorligt, hvorfor spørger de aldrig til mig eller inviterer mig med til noget.” Kan rumstere i hovedet. Det kan godt være, at det er sådan, men der kommer aldrig noget godt ud af at bebrejde. Prøv hellere at spørge dig selv, hvad du kan gøre, for at komme tættere på dem du gerne vil tættere på. Stil din egen nærværs-tørst. Ofte stiller, eller forebygger, du også andres nærværs-tørst, når du stiller din egen.
Comments