top of page
Søg

Funktionelt stresset? - det er nu, du kan mærke efter

Mange, der har været stressede, erkender at de har været stresset langt længere tid end de troede, og har dermed haft funktionel stress. Jeg mener, at det er et udbredt fænomen, jeg, som specialist, vil gøre opmærksom på netop nu, hvor man efter ferien selv kan gøre noget for at sætte tempoet, mærke efter og dermed undgå at blive syg af stress.

Ferien er slut, og du skal tilbage til hamsterhjulet.
Det er netop nu, hvor du kommer fra ferie, at du har mulighed for at vurdere, om du har funktionel stress. For netop på dette tidspunkt, er du forhåbentlig kommet så langt ned i gear, at du kan mærke dig selv.

Stress starter langt tidligere, end man skulle tro, men det erkender man desværre oftest først, når man er gået helt ned.


I mit arbejde med stressramte mennesker er det min erfaring, at mange på et tidspunkt erkender, at de har været stressede i langt længere tid, end de i første omgang havde troet. For nogen kommer den erkendelse af sig selv, mens andres erkendelse kommer, når de tegner en stressgraf; en tidslinje med angivelse af hvor stresset man har været over tid, og hvor stresset man har været til forskellige tider.

Det er ikke bare et par uger eller måneder tidligere end deres første erkendelse. Det er flere år og i mange tilfælde i op til 10 år og længere.

Derfor må det også betyde, at flere, og måske rigtig mange, går rundt og er funktionelt stressede.

Heldigvis oplever mange små pusterum – fx i ferier.

Det er netop derfor, du skal mærke efter nu! På den måde kan du forebygge at blive syg af stress.

Det er altid skræmmende og sorgfuldt for den enkelte at opdage, at de har været stressede så længe, men det er også godt at få den viden. Den viden er god for det stressforebyggende liv, de fleste tidligere stressramte lever efter at være kommet tilbage fra stress.

Jeg er meget ærgerlig over, at jeg i min praksis ikke har ført konkret statistik med netop det fænomen, da jeg tror, at jeg ville kunne vise, at det er meget udbredt.


Funktionelt stresset

Jeg har lånt funktionelt fra udtrykket funktionelle alkoholikere, fordi jeg synes, det passer rigtigt godt med det den enkelte, og deres omgivelser og pårørende, oplever – eller ikke oplever i forbindelse med stress. Det kan fx være, at man undgår både kommunikation og interaktion, skifter karaktertræk, fx bliver meget kortluntet, og oplever kognitive udfordringer, fx hukommelsessvigt, og de nærmeste relationer bliver bekymrede, og kan ikke rigtig kende den stressede. Og som funktionelle alkoholikere kan funktionel stress, have skadelige virkninger på både den fysiske og mentale sundhed over tid.



At være funktionelt stresset betyder, at man passer, det man skal, arbejde, børn, hjem og evt. fritidsaktiviteter osv., men man har det ikke godt. Desværre lægger man som stresset ikke selv mærke til, hvor dårligt man egentlig har det. Det er som eksperimentet med frøen i gryden; lægger du en levende frø i en gryde med kogende vand, springer den op med det samme. Men lægger du en frø i en gryde med koldt vand, tænder for varmen og varmer langsomt op, vænner den sig langsomt til varmen, og kan tåle mere og mere. Den får gradvist en større tolerance for varmt vand, og det er først, når vandet koger den, springer op - hvis den altså når det.


Som frøen er vi mennesker meget dygtige til at tilpasse os. Vi har en høj grad af robusthed, især når det vi skal tåle, entrerer i et passende tempo, hvor vi både fysisk og mentalt kan vænne os til det - og det skal vi i nogen grad også kunne. Hvis det kommer med passende intervaller, så vi oplever, at vi kan følge med, uden det tager for meget på kræfterne – altså stresser os.


Kortvarig stress er ikke usund, vi skærpes, og kroppens signaler hjælper os med at kunne præstere det nødvendige - men stressen skal være kortvarig!

Hvor tilpasningsdygtige vi er, er naturligvis individuelt. Uanset hvad er netop vores tilpasningsevne, eller tolerancegrad et parameter, der gør det svært for os at finde en sund work/life-balance og leve et stressfrit liv.

Derfor er tiden efter ferien et godt tidspunkt for dig at mærke efter, da du har været væk fra hamsterhjulet. Hjulene i maskineriet skal til at starte op igen – og du har mulighed for at sætte tempoet - du kan mærke, hvis du er opmærksom og tillader det, hvornår det bliver for meget, tempoet er for højt eller du overskrider dine grænser.


Det vigtigste er, at du mærker, giver dig tid og ikke mindst reagerer, på det du mærker. Vi har ofte en tendens til at overrule kropsfornemmelser og følelser. Men prøv at være opmærksom på dig selv, din krops signaler, giv dig tid og reager på det du mærker.

Det er en af de store udfordringer med kronisk stress, fordi kroppens signalstoffer og hormoner hjælper os med at opretholde et funktionsniveau, selvom vi er nået til et sted, hvor vi burde tage en time out. Det gør kroppen evolutionært for vores overlevelse, og det er godt i korte perioder. Problemerne melder sig, hvis det bliver kronisk. Kroppen har ikke uanede ressourcer, så når den har været kronisk stresset i nogen tid, begynder kroppens funktioner at fungere dårligere og dårligere; immunforsvaret svækkes og symptomer begynder at vise sig. Det kan starte med fx koncentrationsbesvær, irritation, utålmodighed, hovedpiner, infektioner, eksemer, dårlig søvn, træthed, meget eller ingen appetit, fordøjelsesvanskeligheder, ondt i maven, uro, nervøsitet og kan, hvis ikke man afstresses, udvikle sig sig til mere alvorlige funktionsnedsættelser, som aggressioner, hjerteflimmer, blodpropper og hjerteanfald.

Det er de lettere startsymptomer, vi overhører, ignorerer, bortforklarer, normaliserer og også selvmedicinerer os ud af med piller, cremer, helseprodukter, sukker, koffein, fedt, alkohol o.a.

Det er også ofte, når de lette symptomer viser sig, at det bliver svært med relationer, fx er mange parforhold og familier i udtalt grad plaget af, at en eller flere har funktionel stress. Nærværet forsvinder, utålmodighed gør sin entré, og det forhøjede alarmberedskab er konstant på vagt og klar til at reagere kæmpe, flygte eller spille død - flight fight freeze - vores automatreaktion når stressen har fat.

Et andet meget almindeligt symptom er, at man bliver syg, sløj eller meget træt, op til eller i ferier og på fridage. Brug et øjeblik på at mærke efter om du har oplevet det?

Lever man med funktionel stress, kan det være, man genkender symptomerne, nu nogle af dem bliver nævnt her, men det er langt fra sikkert, for der er en meget høj grad af ubevidsthed omkring stressreaktioner og -symptomer, netop fordi kroppen automatisk hjælper dig med at overleve, for det er det man gør - man overlever fremfor at leve.

Ofte hører jeg sætninger som: ”Jamen vi skal bare lige….. – have overstået lanceringen, eksamen, messen, eller nå deadline og blive færdig med at istandsætte køkkenet, SÅ kan jeg/vi…. – ”, men der kommer altid noget nyt, der skal nås og ordnes. Det er kun dig selv, der kan sætte en stopper for den uendelige række af ”Vi/jeg skal bare lige…..”.


Hjerne på ben

Når du er kronisk stresset, bliver du det, jeg kalder en ”hjerne på ben”. Du gør det du skal, for det ved du godt du skal, men du kan ikke mærke og realisere, hvad det gør ved dig. Derfor er det også ofte (læs altid) omgivelserne/netværket, der, langt hurtigere end den stressede selv, opdager at personen er stresset.

Fordi du bliver til hjernen på ben, vil du også overhøre kropslige signaler og tegn på, at noget er ude af balance. Med tiden oplever du også, at du ikke længere kan mærke din egen lyst, hverken til hvad du vil spise og gøre, for ikke at tale om sexlysten, der for langt de fleste forsvinder helt.

Når du ikke længere kan mærke din egen lyst og mavefornemmelse - mavefornemmelsen, der hjælper dig med at mærke, hvad der er i orden, hvad der er vigtigt, hvor dine grænser er og hvornår nok er nok – bliver du grænseløs og din evne til at prioritere reduceres eller forsvinder helt. Det betyder, at du føler, du skal gøre alt på samme tid.


Over- og understress

Stressreaktioner er forskellige fra menneske til menneske, men der er nogle gængse udfald; Nogle bliver stressede på den fortravlede måde, og ”løber” for at forsøge at følge med. Følelsen er, at det aldrig holder op - som hamsterhjulet – der bare fortsætter og fortsætter.


Andre bliver handlingslammede og apatiske, kan ikke tage sig sammen til noget, og når ikke halvdelen af det, de gerne vil/skal. De har konstant dårlig samvittighed, og forsøger sig med hjælpelister, retningslinjer og med at eliminere overspringshandlinger.

Disse to reaktioner hører til det, vi kalder overstress.

Stress er en ubalance, mellem de krav vi stiller til os selv, og de krav andre stiller til en. Dette set i forhold til de ressourcer man selv oplever, at man har. Når man har overstress, er kravene fra en selv eller fra omgivelserne større end de ressourcer, man selv oplever, man har til rådighed.


Andre igen kan føle sig forvirrede og kan ikke rigtig finde ud af, hvad de kan gøre og byde ind med fx på arbejdspladsen eller hjemme. De føler, at de har flere ressourcer, end de har mulighed for at bringe i spil. De kan ikke selv finde ud af at byde ind, og de føler ikke, at andre har brug for dem, eller efterspørger deres kompetencer. De føler sig ofte også sat udenfor fællesskabet. De oplever altså, at de har flere ressourcer end de skal bruge for at opfylde de krav, de stiller til sig selv, eller omverdenen stiller til dem. De har det vi kalder understress.

Understress er ikke så velkendt som overstress, men begge former for stress udmønter sig i samme kropslige reaktioner.


Find Balancen, så du bliver fri for stress

Det gælder om at finde balancen mellem over- og understress. Det er der, hvor vi er i flow. Der hvor krav og ressourcer møder hinanden, og du føler dig ovenpå i situationen - tid og sted forsvinder, fordi du er optaget af noget, du føler, du kan magte.

Man hverken kan eller skal befinde sig i flow altid, men det er der, hvor nervesystemet finder balance mellem det sympatiske system(aktivitet) og det parasympatiske system(hvile).


Men vi er ikke skabt til at være i balance hele tiden. Vi har på den ene side brug for at udfordre os selv, det er der, hvor vi er overstressede, og det er fint at være der i kort tid, fx er der som regel en grad af overstress, når vi lærer nyt eller træder ud af vores komfortzone, og fx holder en tale eller noget andet uvant for os. Men derefter skal man tilbage til flow og restituere, og vi kan sagens tåle at ”kede os” lidt i understress, bare det ikke bliver kronisk, så må vi enten i flow eller til overstress.

Hvad kan man gøre for at leve stressfrit?

Du skal finde balancen mellem at udnytte/bruge din helt fantastiske krop, og det betyder, at du kan veksle mellem over- og understress - og flow naturligvis.

Du skal blive bevidst om dine egne mønstre, og blive kreativ så du flytter dig selv til de tilstande, du har brug for. Måske kan du betragte det som et spil, hvor du strategisk flytter ”brikken”, altså dig selv, derhen, hvor du får det bedste ud af din situation, dine vilkår og din krop. Måske vil det hjælpe dig at betragte dig selv som et batteri eller en mobiltelefon. Når du har tømt batteriet, skal det lades op igen, før det kan bruges – du har brug for at være i tilstanden flow – det er nemlig der, man lader op og får energi. Husk i den forbindelse, at det aldrig er godt at aflade batteriet, da det tager langt længere tid at lade op igen, hvis batteriet er helt fladt – og måske skal det hele genstartes igen – sådan vil det også være for dig. Kør ikke dig selv helt flad, lad lidt op efterhånden som du bruger energien.


10 gode råd

  • Hold pauser løbende igennem dagen

  • Fyld ikke din dag med mere end du kan nå - der er kun 24 timer i døgnet

  • Lyt til hvad dine omgivelser siger til dig

  • Mærk efter og reager på din krops signaler

  • Lav en har-gjort- liste i stedet for en to-do-liste

  • Brug tid på dig selv i flow tilstand

  • Hold fri fra egne krav og krav fra omgivelserne

  • Overlad ansvar til andre

  • Giv dig selv en pause, når du bevæger dig fra et til noget andet fx fra arbejde og hjem – gå fx en tur for dig selv på hjemvejen

  • Sov ca. 8 timer

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få nyheder og inspiration fra mig direkte i din indbakke


14 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Medglæde

Comments


bottom of page